Skibsproviantering fra Lysholdt og Schierbeck - Danish Supply Corporation
FORSIDE
VÆRD AT VIDE
SERVICE
FORSIDE VÆRD AT VIDE
 

Service og døgnekspedition

Der er altid aktivitet i Danish Supply Corporations afdelinger. Telefonen betjenes 24 timer i døgnet, så skibe og offshore-kunder forsynes uanset tidspunkt.

 

Hurtig levering

Den hurtige levering sikres ved de 8.500 kvadratmeter store lagerfaciliteter, som virksomheden samlet råder over. Hertil kommer 1.500 kubikmeter køle- og fryserum. Det samlede lager rummer i alt 7.000 varenumre, der dækker ethvert behov inden for skibsproviantering og bonded stores.

 

Alsidighed

Skibsproviantering dækker over et bredt spekter af opgaver; alt fra levering af fødevarer til kuttere/fragtskibe eller større portioner eksotisk mad til krydstogt- eller passagerskibe og fortøjninger og reservedele.

 

En væsentlig service over for rederierne er, at Danish Supply Corporation på meget kort tid formår at fuldproviantere et skib. Kunden har mulighed for at oplyse Danish Supply Corporation om skibets beholdning, hvorefter salgsafdelingen sammensætter en 3- eller 6-måneders proviantering ud fra kundens oplysninger og specielle ønsker.

 

Til tiden

Bestillinger ekspederes altid hurtigst muligt. Alle ordrer bestilt på hverdage kan leveres samme dag eller senest dagen efter. Danish Supply Corporation har base i Skandinavien, men leverer proviant og bonded stores til førende rederier i Danmark og det øvrige Europa. Logistikken er en vigtig del af vores hverdag, så vi anvender egne lastbiler og skibe - og supplerer efter behov med fly og helikopter.